16th maj, 2014

Why vote yes to the patent court

I made this in Danish so sorry for excluding the non speaking readers

Hvorfor er det jeg stemmer ja til Patentdomstolen 25. maj ?

I de tidlige dage af 2014 begyndte jeg at forberede mig på en ”interessant” kampagne op til folkeafstemningen om patentdomstolen. Siden da har jeg samlet på argumenter fra nej-siden. Det er et frustrerende arbejde, fordi argumenterne hurtigt kan få mit blodtryk i vejret på grund af myter, fejlfortolkninger og misinformation. Jeg har efterhånden set mange skrifter og hørt mange indlæg fra nej siden, så her kommer min forklaring på hvorfor jeg aldrig har været i tvivl om mit ja,

Diskussionen om patentdomstolen bliver lynhurtigt ideologisk og lidet faktuel som mange andre emner, som er fæstnet på diskussioner om de greb vi bruger i vores samfund. Skal der mere magt til EU? Er patenter de rigtige stimuli for innovation? Svaret kan pakkes ind i økonomiske, samfundsmæssige og juridiske analyser men stammer i nogle meget basale ideologiske holdninger til patentsystemet. Jeg indrømmer, at mit ideologiske bagtæppe peger på både EU og patenter – hvilket ikke forhindrer mig i at være kritisk over for begge dele.

I Europa har vi siden 1970’erne stræbt efter at lave et ensartet patentsystem og endelig mange år senere, er vi ved at nå noget der minder om det mål. Med patentdomstolen og enhedspatentet får vi nu et ensartet patent Europa. At stemme ja til patentdomstolen vil gøre det lettere at være opfinder. I dag skal du søge patentbeskyttelse i et patchwork af lande i EU. De opfindere jeg har mødt (og det er alligevel ikke så få) har alle undret sig over den megen bureaukrati og de mange gebyrer der skulle betales i processen. Det forsvinder i det nye patentsystem…til gavn for store og små. Der er lavet økonomiske analyser af værdien af denne afbureaukratisering, som jeg ikke vil gentage her, da det såre simple fakta er, at det vil være mindre belastende at tage et patent.

Spillereglerne for patenter tiltrækker sig megen opmærksomhed – hvad kan patenteres og hvad kan ikke?. Faktum er, at reglerne – og dermed hvad der kan patenteres – forbliver de samme. Dem der udsteder patenterne forbliver de samme. Der indføres en specialiseret domstol som er ny. Den nye domstol opstår ikke i et ’Wild West’, hvor ingen regler gælder men skal holde sin plads i det europæiske hierarki, som beskrevet i artikel 20 og 21. Her står det at ” Domstolen anvender EU-retten i sin helhed og respekterer dens forrang. ” og ” da domstolen er fælles for de kontraherende medlemsstater og er en del af deres retssystem, samarbejder den med Den Europæiske Unions Domstol for at sikre korrekt anvendelse og ensartet fortolkning af EU-retten lige som enhver national domstol, navnlig i henhold til artikel 267 i TEUF. Den Europæiske Unions Domstols afgørelser er bindende for domstolen, derfor kan patentdomstolen ikke gøre som den vil, men skal respektere EU-retten. Det er en betryggende garanti, som ikke ændrer den situation der er gældende i dag. Som det er i præ patentdomstolsverdenen skal de nationale domstole også respektere EU-retten.

Som sagt er det også de samme mennesker som i dag udsteder patenter efter den Europæiske Patent Konvention der vil udstede de Europæiske patenter. Efter at have haft min gang hos den Europæiske Patent Organisation EPO kan jeg kun have tillid til de medarbejdere, der behandler vores patentansøgninger. Det er dygtige og dedikerede mennesker, som har en passion for teknologi og patenter. Jeg husker engang Trine Bramsen (S) som IT-ordfører kom med et humoristisk men provokerende opråb til de kliche fyldte IT nørder – hvilket faldt mange IT folk for brystet. På samme måde føler jeg et stik, hver gang patentmyndighederne bliver beskrevet som grådige, egennyttige og manipulerende – Folkebevægelsen mod EU oplyser endda om muligheden for at patentdomstolens dommere kan bestikkes. Jeg har ingen grund til at betvivle at de patenter der udstedes i fremtiden overholder reglerne.

På samme måde har jeg en tro på at myndighederne følger EPK og EPOs formål loyalt. Skulle det ikke ske, er der en mulighed for medlemsstaterne for at bringeforholdene i orden ved at udøve deres ret til at regulere organisationen enten i det administrative råd (hvor der sidder repræsentanter fra medlemslandene) eller ved ministerkonferencen. Det danske Folketing inddrages i forberedelsen af regeringskonferencerne på samme måde som ved EU rådsmøder. EPO bliver tit beskyldt for langsomt at have ændret praksis til fordel for de store multinationale virksomheder og dermed have melet egen kage. Det der i virkeligheden er sket, er at verden har udviklet sig. Det har alle dage – lige siden den europæiske patent konvention blev vedtaget i 1973 – været muligt at patentere opfindelser indeholdende IT og software. Det fremgår tydeligt af konventionen, at muligheden er der. At det så først blev praktisk muligt at opfylde kravene til patentering da teknologien nåede et mere modent stadie, er en anden ting. Der har  været en teknologisk udvikling, som har betydet flere patenter.

Dem der kender mig, ved at jeg er stor tilhænger af patentsystemet både af ideologiske årsager og på grund af min erfaring med patentsystemet. Folkeafstemningen om patentdomstolen bliver af mange også brugt til at stemme om patentsystemet. Her bruges mange mere eller mindre lødige argumenterfor at tale nej sagen. Jeg har brugt meget tid på at læse studier, rapporter og analyser af de forskellige IP regimer. Jeg har endda bidraget til nogle af studierne selv. På et tidspunkt opgav jeg min læsning, da forskningen stritter i alle retninger og ganske ofte er ideologisk baseret (fra begge ender af spektret).

På mine gamle dage er jeg begyndt at bruge det mest basale studie af alle: Der er patenter og der er vækst i samfundet = patenterne virker. Sådan en simplificering er at bede om tordnende belæringer fra dem der ikke deler mit synspunkt med henvisninger til Bessen & Maskin, Boldrin & Levine, Hunt og mange andre. Men faktum er, at for hver analyse som viser patenters skadeliglighed, er der lige så mange der viser deres positive effekt.  Det seneste eksempel er Jonathan Barnett fra USC Gould School of Law som i sit studie ”From Patent Thickets to Patent Networks” (http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=2431917) dokumenterer at på IT området har de såkaldte ”patent minefelter” eller patent thickets ikke haft en negativ betydning. Han skriver ” Scholarly and popular commentary often assert that markets characterized by intensive patent issuance and enforcement suffer from “patent thickets” that suppress innovation. This assertion is difficult to reconcile with continuous robust levels of R&D investment, coupled with declining prices, in technology markets that have operated under intensive patent issuance and enforcement for several decades“. Herudover, er det overraskende at læse at “Based on this evidence, there is little support for the possibility that MPEG LA is assessing royalties that are significantly above relevant market averages for comparable technologies and even some support for the possibility that MPEG LA is assessing royalties that are significantly below those averages”. Altså har patenter medført lavere priser for virksomheder og forbrugere, ikke det omvendte.

EU og USA er ikke det samme. Det gælder på mange områder og ikke mindst på patentområdet. Reglerne, retssystemet og den juridiske infrastruktur i EU og USA er fundamentalt forskellige. Det betyder, at det ikke er relevant at copy-and-paste de amerikanske erfaringer på den europæiske situation. Et par gammelkendte eksempler på forskellene:

·         Patentreglerne er forskellige ift. hvad der kan patenteres

·         Sager for domstolene i USA afgøres ikke af juridiske tekniske dommere men af juryer

·         Muligheden for punitive damages i patentsager i USA betyder meget høje erstatninger for krænkelser og dermed incitament for at føre retssager

·         USPTO har ikke haft mulighed for administrativt at omprøve patenter (nu ændret)

Derfor er al snak om patenttrolde, amerikanske tilstande og softwarepatenter rene skræmme scenarier, som ikke bør påvirke beslutningen om patentdomstolen. SF´s Magrethe Auken argumenterede imponerende smukt i Orientering 15.5.14 (http://www.dr.dk/p1/orientering/orientering-590) for hvorfor man ikke kan blande den materielle patentret sammen med diskussionen af patentsystemet – De patenter man ikke kan lide vil ikke blive forandret med patentdomstolen og det er noget vrøvl, at det bedre kan betale sig at stå udenfor. Mere præcist kan det nærmest ikke siges.

Mange af nej-fortalernes  argumenter vedrørende effekterne af folkeafstemningen cirkler om frygt og risiko. Vi frygter at retspraksis vil skride, at der vil blive frit spil for patenttrolde og at der er risiko for at domstolen opfører sig uhensigtsmæssigt. Denne abstrakte frygt styrer meget af debatten, hvilket er en dårlig ting. Over for den abstrakte frygt står mange konkrete opfindere og virksomheder (store og små) som frygter at afstemningen bliver et nej, så de vil blive stillet lige så dårligt som i dag. Den abstrakte frygt betyder også, at der er mange nej fortalere der siger ”vi kan bare se hvordan det går og så tilslutte os senere”. Det er et meget forståeligt argument, hvis man hverken ønsker patenter eller EU, men uforståeligt hvis man ønsker at deltage i det europæiske demokrati. Lige som på det globale miljøområde ønsker jeg ikke at Danmark sætter sig på bagsædet og venter på at verden opvarmes, men i stedet går forrest og kæmper for at gøre en forskel. Derfor kan jeg ikke vente og se med patentdomstolen.

Frem for at basere mit valg på ”hvad nu hvis” og frygten for det der kunne risikere at komme har jeg valgt at se på de positive effekter af patentdomstolen som vi ved kommer: mindre administration, besparelser og ensartet praksis.

Derfor og af mange andre grunde stemmer jeg ja den 25. maj.

 

Responses

Er den største hindring for et ja ikke at vi kan benytte os af fordelene, selvom vi siger nej? Som jeg forstår setuppet vil et nej blot betyde at vi skal lave 2 patentansøgninger, i stedet for 1?

Een på dansk og een til den fælles patentmyndighed?

Det betyder i praksis at FUDs kan få deres vilje og nasse på systemet, i vanlig dansk halv-hjertet stil?

Det er en god og rigtig pointe. Jeg hørte en kollega beskrive den approach som “Europas svar på dovne Robert”.

Man skal dog huske på at bare 1 ekstra patent for danske virksomheder nemt koster 50.000 kr. bare i oprettelse. det betyder måske ikke så meget for de store men for den lille virksomhed, som altid skal være beskyttet på hjemmemarkedet er det en stor sum

Leave a response

Your response:

Categories