Jeg beklager meget stilheden på bloggen de seneste dage. Jeg har haft fornøjelsen af Lissabons varme temperaturer. Men nu er jeg tilbage i fin form.
Skulle jeg berette noget IP relateret i forhold til min tur så var det overraskende hvor mange gadesælgere der var som solgte piratkopier af solbriller og ure. Det var primært Armani solbriller og Rolex ure som der blev tilbudt.
Kopiprodukterne ledte faktisk mine kolleger ind pÃ¥ en snak om fru Foghs kopitaske. Deres bemærkninger drejede sig hovedsageligt om at nÃ¥r man havde penge sÃ¥ mÃ¥tte man ogsÃ¥ skillinge ud til de rigtige produkter. Men er det mere acceptabelt at dem der ikke har penge køber kopiprodukter? Man kunne sige, at de aldrig ville have købt en Louis Vuitton taske til 35.000,- og pÃ¥ den mÃ¥de er der da lidt brand exponering i kopi salget. Det er lidt samme argumentation som bruges overfor ulovligt kopieret musik: Vi ville aldrig have købt CD´en fordi vi kun er ude efter et enkelt nummer sÃ¥ i har ikke tabt salget…og hvis det er en god CD sÃ¥ køber vi den. Jeg har ogsÃ¥ hørt argumentet at det er urimeligt at tage 35.000,- for en taske der koster 500 kr at lave (eller 10 hvis det er i Kina). Men det argument køber jeg ikke. En virksomhed bør vel ikke straffes fordi deres produkter noget er dyre og populære? Du betaler jo ikke for tasken…hvis det var tilfældet kunne du bare købe en no-brand taske og komme dine ting i. Du betaler for brandet og alt det som er forbundet med brandet.
NÃ¥ det var vist nok hellig tale for i dag;-)
Summary:
I´m sorry for the lack of writing the last few days. I´ve been in Lissaboa working.
My colleagues and I was often offered copies watches and sunglasses by street vendors, wich inspired a discussion on wether being rich made buying copied products less ok?